Kigger på mit ur, nu' du ganske sikkert hjemme\\nSå jeg drøner ned ad trappen for at ringe til dig\\nMen ned' i boksen står der én med mønter fremme\\nHan ta'r flere op af lommen, mens han skuler til mig\\n\nSå er der fri, jeg ringer op og den er klar\\nMen det er kun din automat, der gi'r mig svar\\n\nJeg si'r: Hallo, hallo\\nJeg ved godt, du er hjemme\\nKa' du ikke ta' og ta' din telefon?\\nHallo, hallo\\nJeg lytter til din stemme\\nMen når båndet slutter, er der aldrig no'en\\n\nRådhusuret slår, og her står jeg nu og fryser\\nJeg er træt af smarte fyre, der skal imponere\\nJeg' godt forkølet, pudser næse, går og nyser\\nOg ka' næsten ikke styre temperamentet mere\\n\nJeg griber røret, men bli'r stadig holdt for nar\\nFor det' din dumme automat, der gi'r mig svar\\n\nJeg si'r: Hallo, hallo\\nJeg ved godt, du er hjemme\\nKa' du ikke ta' og ta' din telefon?\\nHallo, hallo\\nJeg lytter til din stemme\\nMen når båndet slutter, er der aldrig no'en\\n\nJeg fodrer boksen med den sidste mønt jeg har\\nDet er og bli'r din automat, der gi'r mig svar\\n\nJeg si'r: Hallo, hallo\\nJeg ved godt, du er hjemme\\nKa' du ikke ta' og ta' din telefon?\\nHallo, hallo\\nJeg lytter til din stemme\\nMen når båndet slutter, er der aldrig no'en\\n\nJeg si'r: Hallo, hallo\\nJeg vidste du var hjemme\\nDet var rart, at du ku' ta' din telefon\\nHallo, hallo\\nJeg lytter til din stemme\\nSelv om båndet slutter, er der stadig no'en\\nDet var rart, at du ku' ta' din telefon